De fleste strikkere har garn liggende, som de gerne vil have brugt. Problemet er at finde ud af, hvilke opskrifter det faktisk kan bruges til. Man skal have fat i løbelængde, vægtklasse og fiberindhold, holde det op mod opskriften og regne efter, om mængden rækker til ens egen størrelse.
Nysta laver det regnestykke. Se her, hvordan det fungerer.
Du har garn til flere projekter, end du tror
Normalt går man fra opskrift til garn: du finder noget, du gerne vil strikke, og køber garn til det. Nysta vender det om. Når vi kender dit garnlager, får du listen over de opskrifter, du kan strikke.
Restegarn tæller med. De små mængder kan være svære at overskue, men når de ligger i dit garnlager med vægt og garndata, kan vi regne dem med.
Du behøver ikke gætte på, om garnet passer
Du har fundet en opskrift, du gerne vil strikke, og vil vide, om du kan gå i gang.
I stedet for selv at sammenligne banderole og opskrift kan du direkte i Nysta se, om dit garn passer til opskriften, og om dit lager rækker til den størrelse, du strikker. Er opskriften skrevet til to tråde strikket sammen, og du kun har den ene, fortæller Nysta dig det.
Når du vil erstatte opskriftens garn
Bare fordi to garn har samme løbelængde, kan de være meget forskellige. Alpaka har mindre elasticitet end uld, så ribkanter og strukturstrik kan opføre sig anderledes. Spinding, konstruktion og behandling har også betydning for det færdige resultat, selv når løbelængde og strikkefasthed er ens.
Det er den slags forskelle, der afgør, hvordan et erstatningsgarn vil opføre sig. Vi vurderer fiber, spinding, konstruktion og strikkefasthed og fortæller, hvad du skal være opmærksom på, hvis du vil erstatte et garn med et andet.
Nysta lister de garn, der kommer tættest på originalen. For hvert garn kan du se, hvad de har til fælles, og hvor de adskiller sig. Du kan bede om kun at se garn, du selv har liggende, hvis det er lageret, du vil bruge op, eller kun bestemte mærker, hvis det er noget, du skal ud og købe.
Sådan kommer du i gang
Det bedste første skridt er ikke at lægge hele dit lager ind i Nysta på én gang. Start med det garn, du gerne vil have brugt, og vej det. Har du banderolen i hånden, kan du scanne den i stedet for at taste, så finder vi selv garnet i kataloget. Mangler dit garn, kan du tilføje det.
Nysta findes til iPhone og kommer snart til Android. Du kan prøve gratis i 7 dage. Derefter koster det 249 kr om året. Du får besked 2 dage før prøveperioden slutter, og du kan opsige når som helst.